Startside Jupiter Historie Jupiter register Jupiter klubben Information

 

Jupiter 25 M/S

Op
Jupiter 25
Jupiter 30
Jupiter 31
Jupiter 33
Jupiter 40
Miljøskibe
 

 

Jupiter 25 blev konstrueret i november 1962 af Knud Olsen på Jupiter værftet, der stadig gik under navnet Fiberfix. Men båden blev aldrig rigtigt sat i produktion. Jupiter værftet nåede kun at producere få eksemplarer af Jupiter 25 inden idéen blev opgivet.

Den første Jupiter 25 var på en fire ugers salgstur, og i maj 1965 sættes den salg. Båden minder meget om Jupiter 30, men er kortet af, hvor 30'erne har agterkahytten. Jupiter 25 er 7,5 m lang og 2,7 m bred. Der er to faste køjer samt mulighed for opredning af dinetten til yderligere 2 personer. Den er født med en 44 HK Persons Penquin motor. Båden blev solgt med komplet udrustning og sejlklar.

Jupiter 25 (1965)

Båden hedder i dag Annett, Kalvehave.

Foto af 28-08-2003

Da Faaborg Yachtværft tog over, fik Kristian Krull i 1976 til opgave at lave de nødvendige konstruktionsændringer, således at den i stedet blev til en Jupiter 25 M/S. Dette gør at konstruktøren ofte angives som Knud Olsen / Kristian Krull. 

Produktionen af Jupiter 25 kom først rigtig i gang på Faaborg Yachtværft, og er den eneste danskbyggede Jupiter, der ikke er en ren motorbåd. 

Båden er 7,75 m lang, 2,75 m bred og har en dybdegang på 0,90 m. Båden vejer 3500 kg med motor, der er en Leyland 33 HK, og giver en topfart på 9 knob. Tanken rummer 200 l diesel.

Jupiter 25 M/S blev både leveret som motorsejler og som motorbåd, men skrog og indretning var identisk. 

Hvis den blev leveret som motorsejler blev båden standard monteret med et storsejl på 13,3 m2 og en stormfok på 11 m2. 

Skrog og overbygning er glasfiber, mens bom og mast er aluminium. Båden er indvendig apteret i mahogni. 

Der er 2 kahytter, hvor forkahyt har to enkeltkøjer, pantry, dinette og toilet er placeret. Forkahytten har fuld ståhøjde, og hvis dinetten slås ned, er der i alt 4 køjepladser. Cockpittet er indrettet med en stor U-formet cockpitbænk.

 

Jupiter 25 (1976) som motorbåd
Jupiter 25 (1977) som motorsejler